Hvis det står til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og regeringen, skal det fremover være forbudt for læger at medvirke til at konstruere kunstige jomfruhinder.
I et høringssvar til lovforslaget, som skal sikre forbuddet, er der stor uenighed om, hvorvidt et forbud er en god idé. Fredag bliver lovforslaget førstebehandlet i Folketinget.
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) er eksempelvis imod et forbud.
Der findes ifølge DSOG kvinder, som er i livsfare, hvis det skulle blive kendt, at de før indgået ægteskab har haft samleje eller været udsat for et overgreb.
DSOG er bekymret for, at der vil være kvinder, som med et forbud vil opsøge løsninger uden for sundhedsvæsnet.
I den anden ende støtter eksempelvis Dansk Sygeplejeråd (DSR) lovforslaget. DSR mener, at "praksissen er med til at understøtte en myte omkring jomfruhinders bristning ved første samleje".
Desuden mener DSR, at der er "unødvendige risici og omkostninger ved kirurgi".
Kort fortalt vil Ellen Trane Nørby med lovforslaget aflive myten, om at kvinder skal bløde efter deres første samleje.
Der findes få klinikker i Danmark, som i dag tilbyder at konstruere en jomfruhinde. Ministeren mener ikke, at man kan sidestille indgrebet med eksempelvis brystoperationer, der heller ikke har et medicinsk formål.
Jomfruhinden består af fleksible slimhindefolder. Sprækker i disse slimhinder kan opstå både før og efter seksuel debut.
Derfor er sprækkerne heller ikke nødvendigvis et tegn på, at kvinden har haft sex. Ligesom det heller ikke er sikkert, at kvinden bløder, når det sker.
Dansk Selskab for Folkesundhed (Dasams) konstaterer, at en konstruktion af kunstige jomfruhinder er "et lille kirurgisk indgreb".
Og hvis indgrebet udføres af læger, indebærer det "en meget ringe risiko for komplikationer". Derfor ser Dasams ingen grund til et forbud.
Hos Jordemoderforeningen støtter man til gengæld lovforslaget:
- Tankegangen og myten om jomfruhinden er udtryk for et undertrykkende og yderst forældet syn på kvinder, som ikke bør støttes af kirurgiske indgreb udført af sundhedspersonale i Danmark.
Ifølge regeringen bør straffen for en overtrædelse ikke være lavere end en bøde på 10.000 kroner. Regeringen foreslår, at loven træder i kraft 1. juli 2019.
/ritzau/