Det internationale samfund har netop besluttet sig for seriøs at begrænse produktion og brug af det giftige kviksølv. Restriktioner er allerede på plads mange steder, og der kommer flere af dem efterhånden som lande underskriver. Imidlertid er to meget store kilder til forurening slet ikke med i aftalen.
"Det er altsammen meget godt, og vi hylder resultatet, men konventionen har undladt at medtage kviksølvforurening fra kulfyrede kraftværker og fra små guldminer ude i verden," forklarer Richard Gutierrez fra Filippinerne, der har deltaget i forhandlingerne i Geneve på vegne af internationale NGO'er.
Alternativ
Richard Gutierrez er leder af den filippinske NGO Ban Tox, der netop arbejder med guldminer, hvor forureningen af natur og arbejdere med kviksølv er massiv. Han arbejder sammen med danske GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og NGO'en Dialogos. I fællesskab introducerer de alternative metoder i de små guldminer.
Det er noget så overraskende som brugen af rengøringsmidlet Borax i stedet for kviksølv, der danner grundlag for projektet. Det har nemlig vist sig, dokumenteret af den danske forsker Peter Appel, at ikke alene er metoden overhovedet ikke forurenende, den er billigere og giver mere guld i hånden.
Variation nødvendig
"Konventionen imod kviksølv har mistet en meget stort mulighed for at gøre noget ved disse former for forurening", forklarer Richard Gutierrez. "Det er selvfølgelig ikke nok at introducere Borax ude i minerne, der skal mange forskellige initiativer til for at stoppe forureningen."
I øvrigt er der ingen overordnede mål for fjernelse af kviksølvet og en konvention, som netop vedtaget, gør ikke noget for misbruget af dette forurenende stof i fattige lande. Ude i minerne bruger folk de metoder, de har anvendt i generationer.
Appel og Gutierrez udtaler samstemmende, at forbud imod kviksølv ikke virker i sammenhæng med minearbejderne, men at bedre alternativer taler deres eget sprog. I dele af projektområdet i Filippinerne er brugen af Borax blevet "lov".
Peter Appel, fra den danske forskningsinstitutionen GEUS, har fået produceret en video til YouTube om metoden, der på et års tid har fået over 150.000 seere.