Kviksølv er gennem industriel brug spredt alle vegne i naturen og er giftigt. Nu har 92 nationer underskrevet en aftale om, at det skal være slut. At vedtage en konvention om globalt miljø er ikke set før. At få tilførslen af det flydende, skinnede metal i naturen stoppet vil tage måske 30 år.
De værste kilder til kviksølv-forurening er i dag små guldminer og forbrænding af kul i kraftværker. Kviksølv er godt nok et flydende metal, men det bliver spredt via luften og danner giftige forbindelser i naturen. Disse opsamles og forsvinder ikke, forklarer National Geographic. Mennesker arver gennem sin føde således kviksølv fra hele fødekæder bag sin mad. En mad med tun-fisk giver således et særligt højt bidrag af kviksølv.
Filippinerne er et af landene med flest små guldminer, hvor kviksølv bruges til at udvinde guld. Det flydende metal kan opsamle guldstøv, hvorefter det fordampes og efterlader guldet. Under fordampningen bliver luften og ikke mindst guldgraveren selv forurenet. Dampene spredes med vinden og danner giftige forbindelser i naturen. I modsætning til mange andre lande er Filippinerne i færd med at takle sit miljøproblem.
Minamata symbolik
Minamata-konventionen blev underskrevet i og opkaldt efter den japanske by, hvor man først blev opmærksom på kviksølvs giftighed. Industriel forurening med kviksølvforbindelser af havet fra Chisso Corporation medførte forfærdelige lidelser, adskillige deformiteter blandt nyfødte og mange dødsfald i lokalbefolkningen.
Minamata sygdommen blev opdaget i 1956, men den kemiske fabrik blev først stoppet i 1968, skriver Wikipedia. Over 3.000 blev alvorligt ramt. De fleste er døde. Flere end 10.000 har modtaget erstatning for de skader, som forureningen har forårsaget. Faktisk var der i 1965 endnu et udbrud af Minamata-syge i Japan.
Tusind delegater fra 140 nationer mødtes den 10. oktober for at underskrive . Konventionen blev adopteret af 92 nationer; herunder Danmark. Disse lande lover hver især at ratificere aftalen og tilpasse deres lovgivning til kravene. Når 50 lande har holdt løfterne, bliver det en international lov. Bag konventionen står FN’s miljøorganisation UNEP.
BanToxics! og Dialogos
Fillippinske BanToxics! og den danske NGO Dialogos har de seneste år arbejdet tæt sammen ude i guldminerne for at lære folk, at der er sunde alternativer til kviksølv.
En forbedret teknik, som guldgraverne selv kan bygge, samt brug af rengøringsmidlet Borax i stedet for kviksølv vinder hurtigt frem i Filippinerne som følge af indsatsen. Teknikken bag dette projekt er for nylig ophøjet til national politik.
Grundlægger af BanToxics!, Richard Gutierrez, har været en af forhandlerne bag Minamata konventionen på vegne af det internationale civilsamfund. Han er begejstret over, at det er lykkedes. Men begejstringer er ikke udelt, fordi aftalen ikke gik vidt nok.
Underskrivere af konventionen lover ikke at udvide produktion af kviksølv, brug af produkter som termometre indeholdende stoffet udfases, handel med den slags ophører, processer det anvender stoffet skal erstattes af andre, udledning af røggasser med kviksølv fra kraftværker underlægges miljøkontrol, og lande skal oprette sikre lagre til metallet.
Richard Gutierrez er utilfreds med, at konventionen ikke lægger låg på brugen af kviksølv i små og mellemstore miner. I praksis er BanToxics! i færd med at gennemføre målet i hans eget land sammen med myndighederne, men det samme sker ikke i andre lande. BanToxics!, Dialogos og adskillige partnere arbejder på at udbrede kendskabet til nye metoder globalt.
Gutierrez forklarer, at det giftige metal også er et biprodukt ved fremstilling af olie og naturgas, men der er ingen kontrol hermed. På samme måde anvendes stoffet meget til bevaring af vacciner, men der er ikke krav om at bruge andre metoder. Og så er militær brug helt holdt udenfor konventionen. Brug af stoffet til tandfyldninger blev heller ikke forbudt.
Ikke alle med
Nogle af de første advarsler om problemerne kom, da man opdagede kviksølv i fisk i arktis. Forbud imod brug af kviksølv er introduceret i EU og USA for et par år siden. De skandinaviske lande har været ganske aktive for at få verden til at forstå farerne ved global forurening med dette stof.
Mens man kan fejre, at så mange nationer vil være med til at bekæmpe en miljøgift er der lande, der ikke vil være med. Blandt dem er Rusland og Indien. Landkort over de 92 underskrivere er her. USA havde tænkt sig at underskrive men blev forhindret.
Kviksølv er en del af talrige produkter som batterier, som moderne mennesker bruger i hverdagen. Et af de friholdte i konventionen er mascara, altså et make-up produkt, der er baseret på metallet. I andre produkter er der indtil videre ingen alternativer.