I en ny FN-rapport kritiseres Israel for at overtræde Geneve-konventionen ved at overføre sin egen befolkning til de besatte palæstinensiske områder.
Det er eksperter fra FN's menneskerettighedskommission, der har udarbejdet rapporten, og de opfordrer Israel til at stoppe udvidelsen af bosættelser og trække alle jødiske bosættere fra den besatte Vestbred.
- I overensstemmelse med artikel 49 i den fjerde Geneve-konvention skal Israel indstille alle bosættelsesaktiviteter uden forhåndsbetingelser og straks iværksætte en proces for tilbagetrækning af alle bosættere fra de besatte palæstinensiske områder, lyder det i rapporten.
/ritzau/Reuters