Situationen i Elfenbenskysten er nu så usikker, at FN trækker alle de medarbejdere ud af landet, der overhovedet kan undværes.
Samtidig truer Verdensbanken med at indefryse hjælpeprogrammerne til landet.
Det skriver BBC.
Elfenbenskysten har været splittet siden forrige weekend, hvor to præsidentkandidater har udråbt sig som vindere. Den ene af de to er den siddende præsident, men det forhindrer ikke oppositionens kandidat i at begynde at overtage magtapparatet i landet.
I alt evakuerer FN 360 medarbejdere fra landet, der nu i stedet skal løse deres opgaver fra FN-kontorerne i Gambia.
Samtidig begynder flere andre afrikanske lande nu at blande sig i magtkampen mellem præsidentkandidaterne.
Blandt andet vil Botswanas præsident Khama Ian Khama nu have Den Afrikanske Union til at tage stilling til fordel for oppositionens kandidat i landet.
Også internationale valgobservatører peger på oppositionens kandidat som vinder af valget.
Elfenbenskysten har en lang historie bag sig med uro og borgerkrig - men der har de seneste år været relativ ro i landet.
Kilde: BBC