På fem år er antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension steget markant.
Det viser beregninger, som Fyens Stiftstidende har fortaget.
Stigningen er på i alt 51 pct. i forhold til for fem år siden, hvilket overrasker socialminister Karen Hækkerup (S).
" Det er en katastrofe for både indvandrerne selv og for samfundet. Derfor er regeringen også på vej med en reform, som netop handler om, at få folk til selv at yde noget," siger socialministeren til Fyens Stiftstidende.
I Dansk Arbejdsgiverforening er direktør Henrik Bach Mortensen ikke lige så overrasket over udviklingen. Han angriber landets jobcentre for ikke at gøre nok for at få de svageste indvandrere i arbejde.
"Selv om der helt sikkert er en lille gruppe indvandrere, der aldrig vil kunne klare sig på arbejdsmarkedet, er det simpelthen en falliterklæring, at kommunerne ikke magter at få flere indvandrere i arbejde," siger Henrik Bach Mortensen til Fyens Stiftstidende.
Kilde: Fyens Stiftstidende