Real Madrid fortsatte sent søndag den opadgående formkurve, da det blev til 1-0 hjemme over Deportivo La Coruna. Anfører Raul scorede kampens eneste mål.
Seks minutter før pausen afgjorde Raul kampen, da han headede et indlæg fra Lassana Diarra i kassen. Med sejren, der er den femte i træk for Juande Ramos' mandskab, cementerer kongeklubben andenpladsen i Primera Division, da Sevilla endnu engang skuffede ved at tabe 0-2 hjemme til Santander, der ellers spillede med 10 mand det meste af kampen.
Der er dog stadig et godt stykke vej til førstepladsen, som suveræne Barcelona sidder solidt på med 12 point ned til Real og yderligere tre til Sevilla.