Fem dræbt i nødhjælpsrøveri
Danmark har doneret mere end 200 millioner kroner i 2011. Foto: AP Photo/Katharine Houreld / POLFOTO
Bevæbnede mænd angreb nødhjælpskonvoj netop som maden var læsset af.

Bevæbnede mænd angreb nødhjælpskonvoj, netop som maden var læsset af.

Den alvorlige hungersnød i Somalia fik i dag tilføjet endnu et sørgeligt kapital.

Netop som tre lastbiler havde læsset nødhjælp af ud for en flygtningelejr i Somalias hovedstad, Mogadishu, angreb bevæbnede mænd folkemængden. Der skulle være mindst fem dræbte og mere end 10 sårede, oplyser AFP.

Lokale fortæller, at stemningen omkring Mogadishu er desperat på grund af hungersnøden og at lastbilerne med olie og majs blev røvet imens skyderiet stod på.

Over 12 millioner mennesker menes at være berørt af hungersnøden på Afrikas horn, der kaldes den værste i 60 år.