Det kan ikke være rigtigt, at bilisterne reelt har så ringe mulighed for at få deres parkeringsbøder annulleret.
Derfor hiver FDM nu det kommunale center for Parkering i København i Højesteret.
Det drejer sig om tre principielle sager om parkeringsbøder. Sagerne har allerede været i landsretten, hvor det det kommunale Center for Parkering i København har vundet.
Men parkeringsvagternes ord har talt mere end billisternes og det er forkert , siger Per Alkestrup, der er leder af FDM's juridiske og tekniske rådgivning.
"Vi håber at Højesteret vil tage stilling til det principielle spørgsmål og slå fast at parkeringsselskabet og parkeringsvagten skal dokumentere, at der er sket en overtrædelse af reglerne," siger Per Alkestrup til Nyhedsbureauet Newspaq.
FDM er bl.a. utilfredse med at parkering København ikke altid bruger fotodokumentation, når der udskrives bøder.