Det er ikke engang gået en uge siden et vanvittig skybrud forvandlede København til én stor sø.
Og nu kan vi så forvente store mængder regn igen.
DMI varsler om 'kraftig regn', hvilket betyder, at vi kan forvente, at der kommer op i mod 30 mm.
De store regnmængder vil især ramme Syd- og Sønderjylland, Fyn, Østjylland, Midtjylland, Vestsjælland, Lolland og Falster.
Og regnen vil i løbet af formiddagen brede sig til hele landet, oplyser DMI. Nogle steder vil man også kunne opleve torden.
'Kraftig regn' rangeres nederst på DMI's tretrinsskala for farligt vejr.
"Potentielt farlige vejrfænomener forventes. Vær opmærksom ved aktiviteter, som er udsat for påvirkning af meteorologiske forhold."
I løbet af eftermiddagen begynde solen dog at kigge frem - opklaringen kommer fra sydvest.
Selvom paraply og regnjakke skal findes frem, så kan vi glæde os over, at regnvejret langt fra bliver ligeså slemt som under det voldsomme skybrud i lørdags.
Her faldt der nogle steder 150 mm på få timer og tusindvis vis deres kældre fyldt med vand.