Vejret bliver gennemgående fint med en del sol på årets Roskilde Festival, selvom festivalgæsterne ikke helt slipper for regn, fortæller Andreas Nyholm fra TV 2 Vejret til Newspaq.
"Det holder tørt resten af i dag og i morgen, dog med lidt lavere temperaturer end vi har haft de sidste par dage med cirka 16-18 grader, men også nogen sol. Så sidder man i læ, bliver det en ganske pæn dag i morgen," fortæller vejrværten.
Lørdag på Nordens største musikfestival kan man dog godt finde gummistøvlerne frem. Der kommer regn, men kun op til 3-4 millimeter. Det varer dog ikke hele dagen, men skulle være overstået i løbet af eftermiddagen, fortæller Andreas Nyholm til Newspaq.
Og festivalen slutter rigtigt pænt på søndag, hvor solbrillerne udskiftes med gummistøvler.
"Søndag ser tør ud og temperaturer på over 20 grader, nok omkring 21-22 grader og lange perioder med sol - en nydelig afslutning," slutter TV 2 værten.