X Factor-dommer Simon Cowell fik sig en ubehagelig overraskelse lørdag nat.
En desperat fan havde nemlig gemt sig i hans skab efter at have brudt ind i hans hjem. Det skriver den engelske avis The Sun.
Gemmestedet kom frem i går, da en kvinde dukkede op i retten og havde yderligere detaljer om lørdagens ubudne gæst.
Pludselig stod Simon Cowell på 52 år ansigt til ansigt med en kvindelig indbrudstyv, der råbte med en mursten i hånden.
Tidligere havde hun smadret et vindue med murstenen, oplyser kilder til den engelske avis. Og det var netop det, den berømte X Factor-dommer havde hørt, og som fik ham til at kigge efter.
Politiet blev tilkaldt og fandt hende på sit gemmested i hans skab. Der var blodpletter ved vinduet, efter hun havde smadret det.
Politiet mener, at den ivrige fan har fundet detaljer om Simon Cowells hjem ved at undersøge det på internettet. Hun har tilsyneladende udtalt: "Simon kender mig," skriver The Sun.
Efter hændelsen har Simon Cowell skærpet sine sikkerhedsforanstaltninger og fået to bodyguards yderligere til at passe på ham.
"Det er en skam, da han bryster sig af at være en mand af folket. Han kan bare ikke tage nogen chancer," siger en kilde ifølge avisen.
Kilde: thesun.co.uk