Fra 2019 flytter programmet "X Factor" til TV2, som har overtaget rettighederne fra DR.
TV2 har indgået en aftale med produktionsselskaberne Blu og Freemantle Media om rettighederne til sangkonkurrencen.
* DR har sendt "X Factor" siden 2008, og dermed kan DR i 2018 vise programmet for 11. og sidste gang.
* Det var kendt, at DR ville sende "X Factor" for sidste gang næste år.
* Programmet "X Factor" blev opfundet af briten Simon Cowell i 2004. DR købte programmet og sendte det første gang i 2008. "X Factor" har kørt i små 30 forskellige lande verden over.
* Den første vinder af "X Factor" i 2008 var Martin Hoberg Hedegaard. Dommere: Thomas Blachman, Linda Rafn, Mikkel Johan Imer Sigvardt (Remee). 2,2 millioner så finalen.
* Vinder af "X Factor" i 2017 var Morten Nørgaard. Dommere: Thomas Blachman, Mikkel Johan Imer Sigvardt (Remee), Mette Lindberg.
* I sidste sæson på DR sidder Thomas Blachman, Sanne Salomonsen, Mikkel Johan Imer Sigvardt (Remee) på dommerbænken.
Kilder: dr.dk og eb.dk.
/ritzau/