I kølvandet på Venstres omstridte kampagne mod høje ydelser til familier på kontanthjælp er et nyt tal dukket op i debatten:
1.600 kroner.
Så meget har kontanthjælps-familien med tre børn til overs hver måned, når de faste udgifter er betalt. Det regnede forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea ud for DR, og historien har skabt heftig debat.
Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, kommenterede på twitter, at "så er der også afsat over 1.000 kroner om måneden til tobak og drikkevarer." SF’s gruppeformand, Jonas Dahl, bemærkede om kilden til tallet, at "det er Nordea, som nu sikkert bliver beskyldt for at være en rød tænketank…"
LÆS OGSÅ: V ristes på de sociale medier efter kontanthjælpsudspil
Andre har pointeret, at tallet er baseret på udgifter for en gennemsnitlig dansk børnefamilie og derfor slet ikke er relevant for en familie på kontanthjælp.
Men Ann Lehmann Erichsen forsvarer udregningerne:
- Det her er faktisk et forsigtigt estimat. Hvis man sammenligner med udgifterne for husstande med løn på laveste niveau, så ligger de endda en smule højere pr. person. Der er altså ikke noget, der tyder på, at det her eksempel skulle være et urealistisk højt forbrug for børnefamilien på kontanthjælp, siger hun.
"Mad er vel også en fast udgift"
Ann Lehmann Erichsen har regnet sig frem til tallet ved hjælp af Danmarks Statistik og konkrete tal for den familie, som Venstre tog udgangspunkt i: To voksne på kontanthjælp, tre børn, der alle går i daginstitution, og husleje på 6.250 kroner om måneden i en lejebolig, der giver ret til boligstøtte.
LÆS OGSÅ: V-ordfører: Kontanthjælpskampagne er rettet mod indvandrere
Venstres kampagne fokuserer på, at familien kan få i alt 454.215 kroner i offentlige ydelser, når man tæller boligstøtte, børnecheck og rabat på daginstitution med.
Det har Ann Lehmann Erichsen brugt som udgangspunkt, og så fundet frem til en stribe faste udgifter, baseret på en gennemsnitlig dansk børnefamilie. Det er blandt andet boligudgifter, mad, tøj, medicin, telefon og internet.
- Jeg ved godt, at mange vil sige, at mad ikke er en fast udgift – men det vil jeg nu mene, det er, fastholder forbrugerøkonomen.
35 kroner om dagen til mad
Efter de faste udgifter har familien 1.594 kroner tilbage om måneden.
- Der er en masse ting, en normal familie bruger, som jeg ikke har taget med i regnestykket. Det er for eksempel forsikring og boligudstyr: Alle tingene til hjemmet, så der er andet end de hvide vægge. De 1.600 kroner skal så dække alle de her ting, og ud af dem skal de også spare op til gaver, ferier og lignende. Det er jo ikke ret meget, siger Ann Lehmann Erichsen.
Hendes regnestykke er blevet kritiseret for at indeholde nogle høje poster, som kontanthjælps-familien sagtens kunne spare på. Men det mener Ann Lehmann Erichsen ikke er korrekt.
- Hvis man ser på, hvad de har til mad, er det 35 kroner om dagen pr. person. Det synes jeg bestemt ikke lyder af meget. Beløbet dækker også, hvad de har til lørdagsslik, fødselsdage eller andre særlige lejligheder, siger hun.
V-ordfører har misforstået
Hun medgiver, at en familie på kontanthjælp selvfølgelig sparer på nogle områder. Men de poster, hun har udvalgt til budgettet, er netop dem, hvor det er begrænset, hvor meget en børnefamilie kan skære.
- Der er ingen tvivl om, at man sparer på nogle ting. Man kommer måske ikke i Zoologisk Have og sådan noget. Men der er altså ikke tale om et urealistisk højt forbrug på mad, tv og den slags. Jeg har ikke bare taget nogle tal ud af den blå luft, men prøvet at sætte det realistisk sammen, fastslår forbrugerøkonomen.
LÆS OGSÅ: Ekspert om V-kampagne: Et klassisk kræmmer-trick
Og når Hans Andersen fra Venstre kritiserer udgifterne til tobak og drikkevarer, har han tilsyneladende misforstået noget, mener hun.
- 'Drikkevarer og tobak' dækker også over kaffe og the, juice, kakao, sodavand og sådan noget. Hvis man hverken drikker alkohol eller ryger, så er det klart, at der er nogle penge til overs der. Men spørgsmålet er, om man så drikker mere juice eller andet, som også koster noget, siger Ann Lehmann Erichsen.
De udgifter, som en gennemsnitlig børnefamilie har, som hun ikke har regnet med i kontanthjælpsfamiliens budget svarer til 14.243 kroner om måneden. Blandt andet fylder bil og rejser en god del af det beløb.
- Det er dyrt at leve i Danmark - for os alle sammen. Det kommer man bare ikke udenom, konkluderer forbrugerøkonomen.
Bemærkning fra redaktionen: Tallene på nogle af de enkelte poster i budgettet er blevet justeret d. 5/3, så de bedre afspejler, at familien har tre børn. Det overordnede resultat er helt det samme, da familiens tredje barn fra starten har været regnet med i de samlede indtægter og udgifter.
Udgifterne er baseret på en gennemsnitlig dansk børnefamilie. Husleje og institutioner er tilpasset eksemplet fra Venstres kampagne. I budgettet har Ann Lehmann Erichsen medregnet:
- Husleje - 6.250 kr.
- El, varme mv. - 2.523 kr.
- Fødevarer - 5.356 kr.
- Drikkevarer og tobak - 1.024 kr.
- Tøj og fodtøj - 2.291 kr.
- Daginstitutioner - 3.451 kr.
- Bleer, sæbe, kosmetik mv. - 937 kr.
- Telefoner, abonnementer - 919 kr.
- Computere, internet, licens mv. - 732 kr.
Disse ting er ikke regnet med i familiens budget, og skal derfor dækkes af 1.600 kroner eller besparelser på posterne ovenfor:
- Boligudstyr, møbler, køkkengrej, hårde hvidevarer
- Tv, musikanlæg, legetøj, hobbyartikler, planter,
- Sportsaktiviteter, biograf, teater, koncert, restaurant
- Ferier
- Frisør
- Barnevogne og andet udstyr
- Forsikringer
- Køb af transportmidler
- Anden transport, fx benzin
- Gaver
Kilde: Ann Lehmann Erichsen, Nordea / Danmarks Statistik