De langsomme. Dem, der tit er syge. Dem, der ikke er så hurtige til at lære nyt, eller ikke er vant til at være på en arbejdsplads. Dem med sociale, psykiske eller fysiske problemer.
Hvad gør vi med den gruppe mennesker, som arbejdsgiverne ganske simpelt ikke vil ansætte, fordi deres arbejdskraft ikke er den overenskomstmæssige timeløn værd? Det var et af de emner, der blev diskuteret i Debatten på DR2 torsdag aften.
En af de kendte stemmer i kontanthjælpsdebatten, Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance, mener, at problemet med kontanthjælpens størrelse er, at den påvirker størrelsen på mindstelønnen, der i Danmark ligger på cirka 110 kroner i timen i overenskomstdækkede lavtlønsjob.
- Alle de mennesker i Danmark, som ikke kan sælge deres arbejdskraft til 110 kroner i timen, de har ikke chancen for at komme ind. De må leve et liv på overførselsindkomst, lød det fra den liberale politiker.
"Lad dem arbejde til 90 kroner"
Vera Rosenbeck fra Venstres Ungdom tog også fat i netop den gruppe kontanthjælpsmodtagere. Hun efterlyste flere konkrete forslag til, hvordan man får inkluderet de mennesker i arbejdsmarkedet:
- Jeg oplever en marginalisering af den gruppe, hvis arbejdskraft ikke er 110 kroner værd. Hvordan skaber vi et arbejdsmarked, der også kan rumme dem? spurgte hun i Debatten.
Hvis de kan levere et godt stykke arbejde, der er en timeløn på 90 eller 100 kroner værd, burde det være okay at ansætte dem til det, argumenterede Vera Rosenbeck i en diskussion med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.
Schmidt-Nielsen var enig i, at det er et vigtigt problem at tage fat i, men pegede dog også på, at problemet er, at der i dag kun er plads til dem, der kan yde 110 procent.
Og så er det meget svært at få økonomien til at løbe rundt i Danmark for en timeløn på 90 kroner, tilføjede hun.