Regeringens Vækstforum, som blev nedsat i efteråret 2009, offentliggør fredag en lang række forslag til, hvordan der pustes liv i væksten herhjemme.
Men allerede inden den officielle præsentation på Als er konklusioner og forslag kendt. Her er de mest markante.
1) Efterlønnen skal væk.
2) Udbudspligt. Alle offentlige opgaver skal sendes i udbud, så private aktører har muligheden for at levere velfærd.
3) SU-reform. Statens Uddannelses støtte skal præmiere studerende, der gennemgår uddannelse i en fart.
4) Flere ressourcer til eliteuddannelser særligt inden for de naturvidenskabelige fag og flere private penge ind i den offentlige forskning, der skal være mere erhvervsorienteret.
5) Nye og mindre virksomheder skal have lettere ved at låne penge.
6) Lavere indkomst- og selskabskat, højere boligskat.
Kilde: Udkast til Vækstforums forslag.