Den danske treårsregel skal behandles af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Læs her mere om treårsreglen og Menneskerettighedskonventionen:
Treårsreglen:
* Udlændinge med asyl i Danmark har i udgangspunktet krav på familiesammenføring med mindreårige børn og ægtefælle eller samlever.
* Loven opererer med tre former for status, der kan begrunde asyl: konventionsstatus (også kaldet flygtningestatus), beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus.
* Hvis asyl er givet på baggrund af midlertidig beskyttelsesstatus, for eksempel på grund af krig i udlændingens hjemland, gælder skærpede krav til familiesammenføring.
* Udlændingen kan i udgangspunktet først opnå familiesammenføring med børn eller ægtefælle efter tre års ophold. Tidligere var grænsen ét år, men den blev hævet i januar 2016.
* Reglerne åbner dog for, at familiesammenføring kan ske tidligere, hvis ægtefællen for eksempel er handicappet og er blevet passet af den herboende udlænding, eller hvis der er tale om alvorligt syge børn i hjemlandet.
Menneskerettighedskonventionen:
* Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1953 blev ratificeret af Danmark samme år. I 1992 blev konventionen formelt inkorporeret i dansk lov.
* Konventionen sikrer blandt andet enhvers ret til respekt for familielivet. Staten må kun til en vis grad gribe ind i denne ret.
* Hvorvidt retten til familielivet - og andre menneskerettigheder i øvrigt - er blevet krænket, kan behandles af de danske domstole, og i sidste ende kan spørgsmålet indbringes for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Kilder: Udlændingeloven, Udlændingestyrelsen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
/ritzau/