Stadig flere kvinder kan glæde sig over at føde et rask barn, som overlever. For 20 år siden døde omkring 380 spædbørn i løbet af det første år, men i dag er børnene mere levedygtige, og kun 251 børn nåede i 2006 aldrig at fejre etårsfødselsdag.
»Da jeg startede som børnelæge, var holdningen groft sagt, at et barn under 1.000 gram ikke var værd at satse på. Sådan ser vi slet ikke på det mere,« siger professor Niels Uldbjerg fra børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Bedre til at behandle
Han mener, at der er flere forklaringer på den positive udvikling. Blandt andet er lægerne blevet bedre til at behandle spædbørn og bruger scanninger til at opdage medfødte sygdomme, mens barnet er i mors mave. Det giver mulighed for at behandle de nyfødte hurtigt, før de bliver rigtigt syge.
En anden grund er, at anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen om, at spædbørn ikke må ligge på maven, betyder mindre vuggedød. Endelig fører undersøgelser af gravide til, at mange fostre med svære handikap bliver opdaget og ender med en abort. Tidligere skete der det, at flere børn blev født, selvom de havde svært misdannede lunger, nyrer og hjerter og hurtigt bukkede under.
Hårdt for kvinderne
Det kan være en stor fordel for kvinderne at slippe for at føde de misdannede fostre, mener Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen.
»Det er hårdt at gå en hel graviditet og glæde sig og så få et barn, som man må sige farvel til. Langt de fleste vælger med sorg i sinde at afbryde graviditeten,« fortæller hun.
Samme oplevelse har Niels Uldbjerg.
»Flertallet af forældre mener, at det er bedst at få en abort i stedet for at opleve deres nyfødte barn hurtigt dø. Men det kan tynge forældrene, at de aktivt har slået deres lille barn ihjel,« siger han.