Ritzau
Opdateret kl. 14:24
Nettoindvandringen til Storbritannien faldt med 81.000 i årets første måneder.
Samlet set indvandrede knap en kvart million mennesker - eller mere præcist 246.000 - i første kvartal.
Det er det laveste niveau siden udgangen af 2013.
Over halvdelen af nedgangen i det totale antal indvandrere i Storbritannien skyldes, at personer fra andre EU-lande udvandrer.
Samtidig kommer der færre nye EU-borgere til landet, viser tal fra regeringen.
Det Konservative Parti i Storbritannien har ikke levet op til sit valgløfte om at nedbringe antallet af indvandrere med "titusinder". Det førte til en stigende bekymring blandt vælgerne for den voksende indvandring.
Ifølge iagttagere var det en af de faktorer, der fik vælgerne til at stemme for brexit ved sidste års folkeafstemning om britisk udtræden af EU.
/ritzau/Reuters