Fremtiden så lys ud med ni måneders uafbrudt våbenhvile og frugtbare fredsforhandlinger med regeringen. Men lørdag blev forsoningen mellem den spanske regering og Baskerlandets separatistbevægelse ETA sprængt i stykker, da ETA lod en kraftig bombe gå af i Madrid-lufthavnen Barajas.
Kort efter angrebet, der menes at have kostet to ecuadorianske indvandrere livet og såret 19 andre uskyldige, afbrød den spanske regering al dialog med ETA. Men onsdag meddelte ETA’s politiske fløj, partiet Batasuna, at man vil tilbage til fredsforhandlingerne.
»Ingen forventede et angreb som det i Madrid,« sagde det ledende partimedlem Joseba Alvarez til baskisk radio.
Udtalelsen tolkes ifølge Reuters som udtryk for, at politikerne i Batasuna og guerillasoldaterne i ETA er uenige om bevægelsens fremtidige kurs.
»Det er op til ETA at forklare, hvorfor det har handlet, som det har gjort,« sagde Alvarez ifølge BBC og kaldte det »noget helt nyt«, at ETA sprænger bomber under en våbenhvile.
Vil se fremad
Batasuna benægter at have relationer til ETA, men den spanske regering er ikke i tvivl om tilhørsforholdet. Batasuna har da heller aldrig villet fordømme ETA’s terrorangreb, der har kostet 800 mennesker livet de sidste 40 år, og partiet er forbudt i Spanien.
For ni måneder siden meddelte ETA ellers, at man på egen hånd havde iværksat en våbenhvile. Men både våbenhvilen og fredsforhandlingerne, der har stået på siden juni sidste år, er nu fortid.
»ETA har med al tydelighed forladt fredsforhandlingerne,« sagde den spanske indenrigsminister Alfredo Perez Rubalcaba til BBC.
Men sådan tolker Batasuna ikke lørdagens bombeangreb. Ifølge partimedlemmet Joseba Alvarez bærer Spaniens socialistiske regering en del af skylden, fordi den ikke har formået at »tage konkrete skridt for at skabe gunstige vilkår« for en løsning, skriver BBC.
Han understregede også, at separatisterne er indstillet på at »se fremad og finde en løsning«.
Konflikten om Baskerlandets status begyndte under Francos styre. Dengang blev regionens sprog og kultur undertrykt.