En trehjulet konceptbil kører rundt på gaderne i den franske by Grenoble, men indtil videre kan hybriden mellem en bil og en motorcykel ikke prøves andre steder i Frankrig eller Europa.
?Den er regntæt, så det er ikke ligesom en motorcykel, når det kommer til vejret. Og den er ret sjov. Det er et fint udseende køretøj. Den kan både benyttes til privat og professionelt forbrug, når man skal ned i byen på korte ture,? forklarer Jerome Neuville, testperson, Grenoble.
De 35 eksemplarer af Toyotas i-Road er nemlig en del af et forsøg med elektriske delebiler, der har kørt rundt i alpebyen siden oktober, hvor de indgår som en del af den offentlige trafik. Samtidig med at den japanske bilgigant kan få afprøvet deres opfindelse på rigtige veje.
I-Roads tophastighed ligger på små 50 kilometer i timen, og rækkevidden er også omkring 50 kilometer.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup