Lige nu svirrer rygterne om betalingsringens endeligt.
Og det bliver ikke Enhedslisten, som sætter en kæp i hjulet for statsminister Helle Thorning-Schmidt, siger partiets trafikordfører, Henning Hyllested.
"Jeg er selvfølgelig villig til at lade mig overbevise af nogen, som har fundet en god idé," sige han til Newspaq, og tilføjer:
"Men et alternativ, der opfylder de samme rigtig gode formål og genererer et årligt provenu som kan bruges til at investerer i bedre og billigere offentlig transport, kan jeg ikke få øje på," siger Hyllested.
Han fastholder dermed Enhedslisten krav om, at regeringssamarbejdet løser to problemer. 1) Den alt for dyre offentlige transport og 2) de stigende trængselsproblemer i og omkring hovedstaden.
"Det handler om at udbygge den kollektive trafik i et omfang og om at sænke prisen. Det er derfor betalingsringen er så genial. Den opererer med et årligt provenu, som vi kan bruge til de her ting," påpeger Hyllested.
Imens venter han fortsat forgæves på en mødeindkaldelse fra Helle Thorning og hendes ministerfæller i topppen af regeringen. Regeringen er formentlig afhængig af Enhedslisten, hvis en betalingsring eller noget der ligner bliver til virkelighed.
"Men jeg regner med, at vi bliver indkaldt senere i dag eller i morgen;" siger ordføreren.