Københavns Politi har foretaget en anholdelse i sagen om skuddrabet på en formodet narkopusher i Københavns nordvest-kvarter.
Det drejer sig om en 33-årig mand med relationer til rockergruppen Hell Angels, bekræfter ordensmagten.
Han er anholdt i sagen om den 36-årige mand tidligere dømte narkosælger, der blev myrdet den 6. marts på Rentemestervej, hvor gerningsmænd om morgenen skød ham i brystet og hovedet.
Senere i dag vil den anholdte blive fremsat i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg med begæring om varetægtsfængsling.
Den dræbte har tidligere været i offentlighedens søgelys sammen med kendisser.
Ifølge Ekstra Bladet var det den dræbte, der blev kendt som Rigmor Zobels velhaver-pusher under retssagen mod hende.
Derudover var den afdøde 36-årige mand også venner med blandt andre rapperne Jokeren og MC Clemens, racerkøreren Jason Watt, kunstneren Kristian Von Hornsleth og modellen Kira Eggers.
Også den populære hiphopper L.O.C udtrykker på twitter sin sorg over drabet på den pusher.
"I dag er i sandheden en sørgelig dag... Hvil i fred Andreas.." skrev han på det socialenetværk, hvor han efter 10 minutter tilføjede:
"Alle fortjener at blive husket for deres bedste".