Embedsmænd og spindoktorer i magtkamp

Flere ministerier oplever magtkampe mellem faste embedsfolk og politikernes særlige rådgivere.
I tv-serien Borgen spiller statsminister Birgitte Nyborgs spindoktor en fremtrædende rolle. Det gør spindoktorerne også i den virkelige verden.
I tv-serien Borgen spiller statsminister Birgitte Nyborgs spindoktor en fremtrædende rolle. Det gør spindoktorerne også i den virkelige verden. Foto: Mike Kollöffel, DR

Der er brug for at præcisere reglerne for spindoktores arbejde.

Det mener førende ekspert, efter at Berlingske i dag skriver, at der foregår magtkampe mellem de nye spindoktorer og ministeriers faste embedsmænd.

Professor Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet mener, at der er behov for en præcisering af reglerne.

"Jeg mener, at det vil være værd at kigge nærmere på retningslinjerne og præcisere dem. Vi har fået politisk udnævnte embedsmænd, som møver sig ind på de faste embedsmænds domæne. Det kan skabe gnidninger i forhold til den faste stab af embedsmænd," siger Jørgen Grønnegård Christensen til Berlingske.

Avisen har talt med en anonym spindoktor, der føler sig modarbejdet af højtstående embedsmænd.

"Det er en form for magtkamp. De føler sig udfordret og forsøger at udnytte, at vi er nye. Nu må de holde op," siger rådgiveren.

Antallet af spindoktorer er steget med den nye regering, da ni topministre har fået mulighed for at ansætte to særlige rådgivere.

Det betyder også, at de særlige rådgivere ikke kun har til opgave at håndtere pressen men også i vid udstrækning skal hjælpe ministeren med at udvikle regeringens politik og deltage i forhandlinger.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.