Danmark sikrede sig tirsdag eftermiddag den første medalje ved EM i svømning i Ungarn.
Medaljen blev af sølv, men kunne næsten lige så godt have været af guld.
22-årige Jeanette Ottesen var nemlig blot seks hundrededele fra svenske Therese Alshammer i kampen om gulden i 50 meter butterfly.
Jeanette Ottesen satte samtidig dansk rekord i tiden 25,69 sekunder, skriver politiken.dk.
Den unge svømmer har tidligere vundet seks EM-medaljer på kortbane, men det er hendes første ved et mesterskab på langbane.
Hun stiller op i fire forskellige discipliner, og kort inden finalen i 50 meter butterfly, skulle hun have svømmet semifinale i 100 meter fri, men valgte at droppe den for at spare kræfter. En satsning, der viste sig at være klog.