500 millioner til ekstra pædagoger var et af Enhedslistens helt store fingeraftryk på finansloven sidste år.
Men nu viser det sig, at kun 14 procent af kommunerne vil bruge alle de penge, de får ud af aftalen, til rent faktisk at ansætte flere pædagoger.
Det fremgår af en undersøgelse, som Epinion har gennemført for fagforeningen FOA.
Og det ærgrer Enhedslisten, der mener, at børn i institutioner har for lidt kontakt med voksne.
- Det var jo meningen, at de her penge skulle gå til mere voksentid per barn. Så det, synes jeg, er rigtig ærgerligt, siger Rosa Lund.
Finansloven for i år indeholder ikke et konkret krav om, at kommunerne skal ansætte flere pædagoger.
Rosa Lund forklarer, at man kun kunne blive enige om en formulering om "en styrkelse i kvaliteten i dagtilbud."
Men hun påpeger, at kommuneaftalen fra foråret klart fastslår, at det skal måles på netop normeringen, altså hvor mange pædagoger, der er per barn.
- Vi vil helt klart tage det op med regeringen. Og så arbejder vi fortsat for minimumnormeringer, så man ved lov kan sikre et minimum antal pædagoger per barn, siger Rosa Lund.
Også hos FOA vækker tallene bestyrtelse.
- Pengene er jo afsat, fordi mange institutioner har alt for få voksne til alt for mange børn. Og talrige undersøgelser har for længst dokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten af dagtilbud og normeringer.
- Så når kommunerne får penge, der er øremærket til bedre normeringer, så er det mig komplet ubegribeligt, at nogle kommuner kan vælge at bruge pengene på noget andet, siger Jakob Sølvhøj, der er formand for FOAs pædagogiske sektor.
Hele 17 procent af kommunerne vil bruge nogle af pengene på andre områder end dagtilbudsområdet.
En tredjedel vil bruge pengene på dagtilbudsområdet, men ikke nødvendigvis på normeringer. Mere end en tredjedel har endnu ikke besluttet sig. Og det har de faktisk ret til.