Perus tidligere præsident Alberto Fujimori skal syv et halvt år i fængsel. Landets højesteret kendte ham i går skyldig i at have bestukket sin efterretningschef med 15 millioner dollar.
Den 70-årige ekspræsident fortalte, at han bestak Vladimiro Montesinos i 2000, fordi han frygtede, at han var i færd med at planlægge et kup.
Men kritikerne siger, at efterretningschefen fik pengene, så han kunne flygte ud af landet, da regeringen var ved at kollapse. Fujimori siger, at han siden har betalt pengene tilbage.
Det er tredje gang, at Fujimori bliver idømt en fængselsstraf, efter han vendte hjem fra sit eksil i 2007. Tidligere er han bl.a. blevet idømt 25 års fængsel for at beordre drab og kidnapninger, derudover er han dømt for at misbruge sin magt.
Den japanskfødte ekspræsident ledede Peru fra 1990 til 2000.