Virksomheder skal gøre en aktiv, målrettet indsats for at få flere kvinder i ledelsen. Gør de ikke det, falder hammeren. Og det gør de nu langt hyppigere end nogensinde før.
I 2017 uddelte Erhvervsstyrelsen ifølge Magisterbladet 47 påbud til de virksomheder, der bryder loven om at have mål og politikker for at få flere kvinder i ledelsen.
Det er et stort spring fra perioden 2013 til 2016, hvor der kun blev uddelt fire påbud.
Ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt Liisberg, glæder sig over, at Erhvervsstyrelsen er begyndt at dele flere påbud ud.
- Det var én af vores hovedanbefalinger, at man skal sørge for, at loven bliver fulgt. Og nu ser det jo ud som om, Erhvervsstyrelsen med langt flere påbud også tager loven alvorligt, for virksomheder kan ikke bare ignorere lovgivningen, siger Maria Ventegodt Liisberg.
Kun halvdelen overholdt reglerne
Erhvervsstyrelsen har tidligere fået kritik fra Institut for Menneskerettigheder for at se igennem fingre med reglerne, der skal få flere kvinder i ledelsen.
Siden 2013 har Erhervsstyrelsen forpligtet større virksomheder til at lave måltal og politikker for, hvordan de kan få flere kvinder i ledelsen.
Men ifølge en analyse fra 2016 har knap halvdelen af alle virksomheder ikke udarbejdet en politik for at få kvinder i ledelsen. Helt i strid med reglerne.
Det fik daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) til at styrke kontrolindsatsen på området og igangsætte en evaluering af loven.
Det er den indsats, der nu har medført en voldsom stigning af påbud.
Sikrer ikke at få kvinderne med
Men selvom alle virksomheder i princippet følger loven, er der ingen garanti for, at det skaber nogen forandring i virksomhederne.
Lovgivningen stiller krav om, at man opstiller mål og arbejder sig hen i retning af mere ligestilling, men der er ingen krav om, hvor hurtigt disse mål skal opfyldes, forklarer Maria Ventegodt Liisberg.
- Virksomhederne skal forstå, at så længe de ikke er villige til at skabe forandringer, vil kvinder blive holdt uden for den øverste del af magten, og det er kønsdiskriminerende, siger Maria Ventegodt Liisberg.