Eksperter: Derfor havner homorygter hos Skat

Oplysninger om seksuelle præferencer kan godt være relevante for Skat i særlige tilfælde, forklarer eksperter.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har lørdag højst usædvanligt dementeret et rygte om, at hendes mand, Stephen Kinnock, skulle være homoseksuel.

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, al den stund danske politikere normalt ikke kommenterer rygter af den karakter.

Hvad der derudover forbavser er, at oplysningen ifølge et notat fra Skat skulle være fremført af statsministerparrets revisor, Frode Holm, på et møde om Stephen Kinnocks skatteforhold i 2010.

Men ifølge eksperter er det ikke så mærkeligt endda, at en revisor skulle kunne finde på at nævne sin klients seksuelle forhold.

- Normalt er seksualitet ligegyldig for, hvad man skal betale i skat, forklarer skatteadvokat Torben Bagge

Han er partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

- Når det dukker op i Stephen Kinnocks sag, så hænger det sammen med, at spørgsmålet var, om han er skattepligtig i Danmark eller skattepligtig i Schweiz, siger han videre.

Som hovedregel skal man ikke betale skat i Danmark, hvis man er her mindre end 180 dage om året. Den grænse lå Stephen Kinnock under i de år, Skat har undersøgt.

Men derudover indgår der et skøn over, hvor personen har centrum for sine livsinteresser, forklarer Torben Bagge.

- Hvis han har et stærkere kærlighedsforhold til en person, der bor i Schweiz, kan det være et indicium for, at han har centrum for livsinteresser i Schweiz, siger Torben Bagge.

- På den måde kan det være relevant. Nok ikke så meget, om han er homoseksuel, for det kunne lige såvel være en elskerinde som en elsker, understreger skatteadvokaten.

Frode Holm har ifølge Helle Thorning selv forklaret, at han er blevet misforstået. Ikke desto mindre har en direktør fra Skat taget notat om oplysningen.

Og det er helt efter bogen, vurderer Sten Bønsing, der er lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

- Der er notatpligt vedrørende alle relevante oplysninger, der er i en sag, og ikke for irrelevante. Der står i persondataloven, at man ikke må notere data, der ikke er relevant, siger han.

Torben Bagge siger, at han også selv ville bringe oplysninger om kærlighedslivet ind i en skattesag, hvis det kunne gavne hans klient.

- Jeg ville selvfølgelig sikre mig på forhånd, at oplysningen var faktuelt korrekt, pointerer han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.