I en tale ved sikkerhedskonferencen i München lørdag lovede den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, at USA vil stå sammen med Europa.
Men han slog fast, at europæerne skal til at betale mere til Nato.
Det er ikke noget nyt budskab, men noget USA har krævet i mange år, lyder det fra lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
- Det er de kendte signaler, som vi har hørt fra Trump-administrationen nu: Vi står ved vores alliancer, vi står ved Nato, men kun hvis I betaler mere. I skal arbejde aktivt arbejde mod at bruge to procent af bnp på forsvarsbudgettet.
- Det er sådan set en klagesang, som amerikanerne har haft i mange år, siger han.
Da amerikanerne selv har gavn af den transatlantiske forsvarsalliance, har man aldrig troet, at en amerikansk præsident kunne finde på at trække USA ud af Nato, forklarer lektoren.
Men denne gang hedder den amerikanske præsident Donald Trump, og han bliver anset for utilregnelig, mener Peter Viggo Jakobsen.
- Man tager truslerne om, at amerikanerne kan finde på at droppe engagementet alvorligt for første gang i mands minde.
- Det, som Trump ser ud til at være ved at få held til, er det, som Obama og hans forgængere ikke kunne - netop at få europæerne til at gøre mere selv. Selvfølgelig også hjulpet af situationen med flygtninge og Putin, siger Peter Viggo Jakobsen.
På længere sigt vil Nato ifølge lektoren blive bedre, hvis landene øger deres forsvarsbudgetter.
Det vil sikre en mere lige byrdefordeling, og dermed mener han, at opbakningen til Nato også vil stige i USA.
- Det betyder igen, at når alliancen bliver stærkere, så bliver russernes lyst til at udfordre den også mindre.
- På længere sigt så ser jeg det her som en positiv ting, der kan være med til at øge stabiliteten i Europa, siger han.
Det er kun en håndfuld lande, der lever op til Natos målsætning om, at alle lande i 2024 skal bruge to procent af bnp på forsvaret.
Sidste år var det kun USA, Grækenland, Estland, Storbritannien og Polen, som levede op til målet. Danmark lå på 1,17 procent.
/ritzau/