Globaliseringen og den teknologiske udvikling kan ikke standses. Det medfører mange udfordringer.
Ifølge Thomas Wilken, der er en del af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er udfordringen ikke, at arbejdspladserne forsvinder. Udfordringen er, at den teknologiske udvikling presser lønnen i bund for flere faggrupper.
Det skriver han i et debatindlæg til Politiken.
- Problemet er, at hvis man er af den overbevisning, at den teknologiske udvikling vil reducere efterspørgslen efter arbejdskraft, så er det aldrig tilstrækkeligt alene at fokusere på antallet af job. For der skal nok være job til alle, hvis bare lønnen bliver lav nok, skriver Thomas Wilken i Politiken.
Flere førende økonomer diskuterer, hvordan den teknologiske udvikling påvirker lønkvoten og lønspredningen.
Lønkvoten er udtryk for, hvor stor en del af et samfunds samlede værdiskabelse, der bliver udbetalt som lønninger, og lønspredningen er udtryk for, hvordan lønkvoten bliver fordelt mellem lønmodtagerne.
Ifølge Thomas Wilken skal diskussionen om den teknologiske udvikling i højere grad behandles som et fordelingspolitisk spørgsmål.
Lønkvoten er faldet
Den Internationale Valutafond er udkommet med en rapport, der viser, at andelen af verdens samlede værdiskabelse, der udbetales som løn, er faldet over de sidste 40 år.
I et tysk studie foretaget af økonomiprofessor Jens Südekum er konklusionen også, at lønkvoten er blevet påvirket af den teknologiske udvikling. Ifølge studiet har robotter været med til at øge produktiviteten, mens gennemsnitslønnen ikke har oplevet samme stigning.
- I studiet skriver de ligefrem, at det virker til, at størstedelen af den produktivtetsstigning, der ikke går til løn, i stedet går til kapitalejerne, hvilket kan have været med til at øge uligheden i Tyskland, skriver Thomas Wilken.
I 2017 udkom The National Academies of Science, Engineering and Medicine med en lang rapport om indflydelsen af den teknologiske udvikling på det amerikanske arbejdsmarked. Det fremgår, at økonomerne bag rapporten er uenige om, hvor stor en rolle den teknologiske udvikling spiller for lønkvotens fald i USA. De er dog enige om, at lønkvoten har oplevet et markant fald.
I Danmark er lønkvoten også faldet. I dag ligger den næsten på det laveste siden 1980. Det konkluderer Det Økonomiske Råd i deres nyeste rapport om dansk økonomi fra efteråret 2017.
- I forbindelse med den seneste lavkonjunktur har man oplevet det specielle, at lønkvoten ikke er begyndt at stige igen, på trods af at beskæftigelsen er steget. At flere folk er kommet i arbejde, har altså ikke betydet, at en større del af den samlede værdiskabelse er gået til lønmodtagerne, skriver Thomas Wilken.
Derfor er budskabet fra Thomas Wilken klart: Når der tales om, at arbejdsmarkedet bliver udfordret, så fokuser i stedet på lønudviklingen frem for på antallet af job.
Uligheden vil stige
Ifølge Thomas Wilken vil uligheden stige i takt med, at lønkvoten ikke følger den samlede værdiskabelse i samfundet. Dermed vil kapitalejerne, de rigeste i samfundet, høste flere penge til sig, mens de almindelige lønmodtagere ikke vil få en relativ stigning i deres løn.
I Danmark er lønningerne til den rigeste én procent i samfundet steget markant de senere år. Thomas Wilken påpeger, at Afdelingschef i Danmarks Statistik Niels Ploug i et indlæg til Mandag Morgen skriver, at årsagen til, at den rigeste én procent stikker af fra resten af lønmodtagerne, er, at få særlige ekspertgrupper oplever øget efterspørgsel på deres viden på grund af den teknologiske udvikling.
Disruptionsrådet i Danmark er nedsat for at forholde sig til, hvordan den teknologiske udvikling kan have indflydelse på samfundet. Her forventes det, at den teknologiske udvikling kun vil gå én vej, og det er fremad.
Derfor mener Thomas Wilken, at det er vigtigt, at vi frem for at diskutere betydningen for antallet af job diskuterer, hvordan lønnen bliver påvirket, og hvilke strukturer i vores samfund, der påvirker det. Det er nødvendigt for at stoppe den øgede ulighed i vores samfund, slår han fast.