Den officielle royale bryllupsgæsteliste er nu blevet afsløret, og den viser, at dele af parrets romantiske fortid dukker op til brylluppet.
Bruden har nemlig valgt at invitere to ekskærester, når parret siger ja til hinanden den 29. april, mens gommen har fire ekskærester på gæstelisten, det skriver Daily Mail.
Kate Middelton har inviteret ekskæresten Rupert Finch, som hun var kærester med, da hun gik på St. Andrews Universitetet i 2001, altså lang tid før hun begyndte at date prins William. På gæstelisten findes også hendes første store kærlighed - Willem Marx, som hun mødte under studietiden ved Marlborough College.
Prins Williams eks'er tæller blandt andet Isabella Anstruther-Gough-Calthorpe, som han ifølge rygter skulle have haft noget kørende med i 2004 - samtidig med at han datede Kate Middleton.
Derudover kommer Jecca Craig, som er Williams nære veninde og tidligere flamme, Arabella Musgrave som William datede i sommeren, inden han gik på St. Andrews Universitetet og ikke mindst prinsens første kæreste, Rose Farquhar.
Kilde: Daily Mail