"Vi har sat al kapacitet ind til juletrafikken," oplyser Bjarne Lindberg Bak, Sekretariatschef i DSB Salg.
DSB regner ikke med problemer, da juledagene falder sådan, at mange får et par ekstra fridage. Men den 23. december bliver alligevel den travleste, og hvis du skal hjem der og endnu ikke har købt pladsbillet, skal du skynde dig, fortæller Lindberg Bak
"Man skal skynde sig at logge på nettet og bestille sin plads billet. Jo før, jo bedre," siger sekretariatschefen til Newspaq og understeger, at der stadig er billetter at købe.
Bjarne Lindberg Bak fortæller også, at salgsvognen i toget sælger julebryg i juledagene. Samtidig slår han fast, at DSB ikke regner med at slå nogen rejserekorder i år, fordi julen falder, som den gør.
"Hver jul plejer at være større end den forgående, og det bliver den sikkert også i år," tilføjer han dog.