DSB-skandale skyder forbi minister

Ny rapport fra Rigsrevisionen er skøn læsning for den afgående transportminister.
DSB har fra og med i dag erkendt, at de i fremtiden skal afholde sig fra at køre rundt i udlandet.
DSB har fra og med i dag erkendt, at de i fremtiden skal afholde sig fra at køre rundt i udlandet. Foto: www.colourbox.com

Rigsrevisionen frikender afgående transportminister Hans Christian Schmidt (V) for skyld i spørgsmålet om datterselskabet DSBFirsts ødeland.

Datterselskabet ser ifølge rapporten ud til at koste de danske skattydere mindst en halv milliard kroner, ligesom fremtiden for togdriften over Øresund fortsat fremstår en kende usikker.

Men de mange negative forhold bliver i rapporten ikke tørret af på Hans Christian Schmidt. For han har ifølge Rigsrevisionen "gentagne gange siden april 2010 anmodet DSB om at forbedre det materiale, som ministeriet anvender for at følge lønsomheden i DSB. Ministeriet reagerede aktivt og vedholdende i sit tilsyn for at få korrekte oplysninger om DSBFirsts økonomi."

Til gengæld er der kradse ord fra Statsrevisorerne til hele situationen. Kritikken fra Statsrevisorerne kommer altid på baggrund af Rigsrevisionens rapporter.

Her skriver de fem statsrevisorer, der er politisk valgte, at "Statsrevisorerne konstaterer, at formålet med udbuddet af togtrafikken på Kystbanen langt fra er indfriet. De økonomiske resultater har været så negative, at DSBFirst har fundet det nødvendigt at trække sig som operatør i Sverige allerede i december 2011. Endvidere er togenes rettidighed på Kystbanen fortsat utilfredsstillende lav."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.