Hvis du ikke forventer noget, bliver du ikke skuffet. Måske derfor har DSB nu fuldstændig opgivet håbet om, at IC4-togene nogensinde kommer til at køre på danske skinner.
"Jeg er holdt op med at tro, når det drejer sig om IC4. Jeg vil gerne sige, at jeg håber, at de kan nå det, men jeg er holdt op med at tro på hverken det ene eller andet. Jeg forholder mig til fakta," siger administrerende direktør ved DSB Søren Eriksen til tv2.dk.
Ifølge den sidste aftale med den italienske togproducent Ansaldobreda skal DSB have leveret 14 togsæt i maj. Indtil videre har de leveret 8 af sættene, men ifølge DSB er kun tre af dem køredygtige.
Derfor er DSB i fuld gang med at forberede erstatningstoge, hvis leveringen ikke kommer i hus.
DSB har i alt købt 83 IC4-toge af den italienske virksomhed til en aftalt pris af 5 milliarder kroner. De har indtil videre betalt 3,5 af dem.