Menneskeskabt eller ej?
Det spørgsmål runger gennem videnskabelige kredse, når man snakker om, hvorvidt tøbrud på Grønland og smeltende gletsjere er resultatet af naturlige klimaudsving, eller om det skyldes de stigende mængder drivhusgasser, vi udleder.
Nu har forskerne i den lejr, der mener, at vi og politikerne bør være bekymrede, fået et godt kort på hånden.

Meget, meget varmt

I et studie, der i dag bliver offentliggjort i tidskriftet Science, har forskere undersøgt, hvordan klimaet før – for 300 millioner år siden – reagerede på, at mængden af CO2 steg voldsomt i atmosfæren. Og det ser meget tørt og meget varmt ud. Så varmt, at kloden blev totalt isfri, der var sparsom vegetation, overvejende ørken, mens vandstandene var 50 meter højere.
»Jeg har aldrig set så detaljeret et studie før af sammenhængen mellem drivhusgasser og klimaforandringer, Det dokumenterer alt det, vi forsker i om CO2 og temperaturer«, siger professor i glaciologi Dorthe Dahl Jensen fra Niels Bohr Instituttet.

Store konsekvenser

De fem gange større CO2-mængder, som kloden kom op på for 300 millioner år siden, svarer nøjagtig til de mængder, vi får i fremtidens atmosfære, hvis vi fortsætter med at udlede, til vi ikke har mere brændstof. Man kan ikke sammenligne klimaskiftet i fortiden til i dag direkte, da den nuværende stigning af CO2 i atmosfæren er langt mere drastisk end dengang, og fordi kontinenterne så meget anderledes ud. Men studiet dokumenterer, at stigende CO2 skaber temperaturstigninger, der øjensynligt vil have store konsekvenser for plante- og dyreliv, navnlig når regnskoven i forvejen er sårbar på grund af menneskelig overudnyttelse, skriver forskerne.
»Det mest spændende er, at man ud fra den artikel og geokemi kan fastslå, at temperaturen på kloden steg som konsekvens af, at drivhusgassen CO2 gjorde det. Man kan konkludere, at det ikke skyldtes andre faktorer som solens aktivitet. Hvis vi fortsætter med CO2-udledning, så vil vi om alt inden for 500 til 2.000 år have mistet al is på kloden og se et meget voldsomt klimaskifte,« siger geolog Christian Bjerrum fra Københavns Universitet.
Britiske meteorologer vurderer nu, at 2007 kan blive det varmeste år, der nogensinde er registreret.