Jyderne vil til Sjælland og sjællænderne vil til Jylland, når der skal hygges i familiens skød den 24. december.
Og de fleste, der foretager rejsen i dagene før og efter har nok prøvet at blive udsat for den mest skræmmende trafik af alle - juletrafikken.
Den prøver DSB at gøre lidt mere glidende i år, og derfor sætter de store dobbeltdækker tog ind på strækningen mellem Århus og København.
"I dagene omkring jul har vi mange kunder, der ikke bruger os til daglig, og dem vil vi gerne give en god oplevelse. Vores 1. prioritet er, at der er siddepladser til alle, og derfor sætter vi ligesom tidligere år vores store Dobbeltdækker-vogne ind som forstærkning i trafikken mellem landsdelene," siger DSB's trafikinformationschef Tony Bispeskov.
Og DSB har allerede togene i hus. De har nemlig netop måtte forlænge lejen af 67 dobbeltdækkertoge i fem år. Det har været nødvendigt på grund af de skandaleramte IC4-toges flugt fra skinnerne.
På trods af, at der gerne skulle være plads til en del julerejsende i de to etagers tog, anbefaler DSB, at man hurtigst muligt bestiller billetter og ikke mindst siddepladser. Især eftermiddagen den 22. og 23. december er populære tidpunkter at starte juleferien på.