Morgenmørke og glatte veje skabte torsdag morgen trafikuheld i begge retninger på E45-motorvejen mellem Vejle og Horsens.
Redningsberedskabet ankom til ulykkestederne kort efter og har nu ryddet vejene, så trafikken glider atter stort set uden kødannelser, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund.
Uheldene skete ved stort set samtidige harmonikasammenstød, fordi bilerne havde for høj hastighed og for kort bremseafstand.
"Uheldene gør, at kødannelser bliver noget massive hele vejen ned," fortæller Lars Grønlund til Newspaq.
Uheldet opstod ved halv ni-tiden og resulterede i, at tre personer er blevet kørt på skadestuen med lettere personskader.