1. oktober 1971 forsvandt den 16-årige Lilly Kristensen, og fem dage senere blev hun fundet seksuelt misbrugt og myrdet i Marbæk Plantage uden for Esbjerg. Politiet kunne ikke opklare sagen, men Lillys trusser, som indeholdt sædrester, blev opbevaret og sikret for eventuel videre efterforskning. Tredive år senere ? i 2001 ? fandt politiet trusserne frem igen og sendte dem til retsgenetisk afdeling.
Forbedrede teknikker til at spore dna i blandt andet sæd havde vakt politiets håb om, at det måske nu kunne lykkedes at opklare mordet på Lilly. Det lykkedes retsgenetikerne at fremstille en dna-profil af sædresterne, men gerningsmanden er alligevel aldrig blevet fundet.
Siden begyndelsen af 1990?erne har politiet genoptaget efterforskningen af omkring 64 uopklarede mord-sager. Det oplyser chefen for Kriminalteknisk Afdeling i Rigspolitiet Niels Larsen.
Det drejer sig typisk om gamle, uopklarede mord, hvor der har været sikret og gemt biologisk materiale i form af blod, spyt eller sæd, som måske kan give efterforskerne brugbare dna-spor. Men indtil videre har det omfattende arbejde ikke ført til nogle opklaringer. Det tyder en rundringning, som DNY har foretaget til flere af landets politikredse, på.
»Vi har desværre ikke nogle eksempler på, at dna-teknikker har ført til opklaring i gamle sager,« siger Ove Dahl, kriminalinspektør i drabsafdelingen i København. Og samme melding kommer fra Odense, Århus, Esbjerg og Sønderborg.
Politiet laver ikke statistik på, hvor mange af de genoptagne mord-sager, der rent faktisk fører til opklaring. Derfor har det ikke været muligt at finde tal, der bekræfter meldingerne.
At politiet har genåbnet omkring 64 sager skyldes, at de teknikker, som retsgenetikerne bruger til at spore dna i blod, spyt og sæd, konstant udvikles, og det giver håb om mulige gennembrud i de gamle mysterier.
»Vi begyndte at lave dna-profiler i begyndelse af 1990?erne, men da vi i anden halvdel af 1990?erne begyndte at benytte den såkaldte PCR-teknik, hvor det er nok med 100 til 1.000 gange mindre mængder biologisk materiale, for eksempel fra glasstykker eller stofstumper, for at lave en dna-profil af gerningsmanden, blev politiets håb for alvor vakt,« forklarer Niels Morling, der leder Rigspolitiets retsgenetiske afdeling. Men det har altså indtil videre ikke givet resultat.
Fakta:
Der findes omkring 20.000 profiler i politiets register over kriminelle.
Men en DNA-profil kan politiet tjekke om der er nogle match med profilerne i registeret.
Hvis gerningsmændene bag de uopklarede mord begår nye forbrydelser, kan de gamle gåder måske opklares ad den vej.
Det er de enkelte politikredse rundt om i landet, der beslutter, hvilke sager der skal genoptages.