Sabit Tüfekci er navnet på direktøren for firmaet Handigruppen. Han har tidligere været i mediernes søgelys, fordi firmaet snød med de kommunale handicaphjælpeordninger til uvidende multihandicappede borgere. Og nu er han igen i vælten, skriver Fagbladet 3F.
Direktøren har nemlig overført 2,8 millioner kroner til sig selv lige inden, firmaet gik konkurs. Det viser kurator Boris Frederiksens beregninger.
Men lønnen er ikke det eneste han har ranet til sig. I alt har Sabit Tüfecki overført 10 millioner til ham selv og familien. Penge, som han blandt andet har brugt på dyre biler.
Pengene er omstødelige og skal derfor betales tilbage. Men det kommer - ifølge Sabit Tüfecki - ikke til at ske.
"Nej, jeg har ikke pengene", siger han til Fagbladet 3F.
Han ser desuden heller ikke noget problem i at give sig selv en så høj løn.
"Det er jo ikke en stor løn med det store ansvar, jeg har haft. Vi havde over 300 ansatte", siger Sabit Tüfecki.
Kilde. Fagbladet 3F