"Dette er en rigtig fin arbejdsplads, men jeg er lige blevet tilbudt 2000 kr. mere i løn fra et andet firma. Kan I matche det?"
Denne lille løgn har 8 procent af danskere i alderen 30-39 år stukket chefen, for at få presset lønnen op. Det skriver Metroxpress.
Tallene kommer fra en undersøgelse foretaget af YouGov.
Men det er 'et voldsomt sats' fortæller ansættelseschef i organisationen Lederne, og fraråder på det kraftigste at lyve overfor sin chef.
"Der er en risiko for at chefen siger 'tillykke med dit nye job. Skal vi gå ned i vores HR-afdeling og få ordnet fratrædelses-aftalen?'," fortæller han.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener heller ikke man skal undervurdere chefen i sådan en situation.
"Jeg tror, at de fleste arbejdsgivere har en klar fornemmelse af, hvilke medarbejdere, der er efterspurgte," fortæller han og påpeger, at man meget nemt kan blive fanget i løgnen.
Kilde: Metroxpress.dk