Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....
Det blev en af de klareste – men også en af de mest glædesløse demokratiske begivenheder i Taxamandens minde – folkeafstemningen om det danske retsforbehold.
Lige så klart og tydeligt et NEJ, som jeg forudsagde i sidste uges klumme her i avisen.dk et døgn inden afstemningen – uden brug af nogen form for opinionsundersøgelse eller statistik.
Jeg behøvede blot at åbne ørerne til den kollektive harme og politikerlede i vogn 2282 både i dagene op til valget og dagen efter.Det eneste drama i mit eget valgunivers blev reaktionen på mit ubetingede JA, som jeg fremturede med i samme blog.
Jeg behøvede blot at åbne ørerne til den kollektive harme og politikerlede i vogn 2282 både i dagene op til valget og dagen efter
Tossehoved, fjols, nyttige idiot – jeg mærkede for første gang den mere ru side af de sociale medier og i personlige mails og sms’er.
DET BLEV EN folkeafstemning om demokratiets og dets udøveres status lige nu. – Og det blev et rungende JA til politikerleden. ”Sjovt” nok ikke bare i det hovedrystende og bajer-flaske-klingende folkedyb – men langt ind i de cirkler, hvor magten findes.
Min gode kollega David Trads, som i måneder har taget livtag med små-fascismen i flygtningedebatten i bl.a. radioudsendelser på Radio 24syv og derved lagt god afstand til ureflekterede folkestemninger, sagde ikke bare NEJ med folkeflertallet. Han ondulerede JA-ELITEN i sit blogindlæg med en livskraft, som ellers har kendetegnet præstefætrene i DF og deres evige snak om Under- og Over-Danmark.
Da jeg i debatten drillede ham med den gyldne karriere som politisk journalist i de bedste medier, korrespondent på to kontinenter, chefredaktør, udviklingsdirektør og forfatter – måtte han komme med en enkelt lille indrømmelse:
- Jeg tilhører nok NEJ-eliten.
I 11. TIME FIK ASGER Aamund et solidt fokus på sig selv og sin stigende status som offentlig debattør. Fra Mads og Monopolet til blogindlæg I Berlingske. Asger, erhvervsmanden og mangemillionæren stemte nej. Det blev han interviewet om i radioen. Men da han sagde de mest spændende bemærkninger, var journalisten allerede, mentalt gået videre til næste opgave.
sger, erhvervsmanden og mangemillionæren stemte nej. Det blev han interviewet om i radioen. Men da han sagde de mest spændende bemærkninger, var journalisten allerede, mentalt gået videre til næste opgave.
Asger viser sig nemlig at være hyper-føderalist. Hans tese er, at det nuværende EU er noget tand- og talentløst bras, der helst skal bryde sammen. Herefter vil de store lande i Europa – anført af England og Tyskland – opbygge et meget stærkere, føderalt forpligtende europæisk fællesskab. Og SÅ kan Danmark tage stilling til, om vi vil være med der, hvor det virkeligt foregår.
På den anden nej-fløj står Enhedslisten, som jo ikke siger andet end det evige NEJ, der har været deres røde, ledestjerne hele vejen i gennem. De holder, hvad de hader. Og hvordan i al verden skal man agere i offentligheden, når højrefløjen og politiske konvertitter totalt har overtaget scenen.
HVIS MAN VIL HAVE nuancer på den sag, bør man lytte til det fremragende radioprogram Huxi og Det Gode Gamle Folketing, (især 2. time) hvor parlamentariske veteraner taler ud uden snærende bånd. I tirsdagens udsendelse kunne man høre enhedslistemanden og den tidligere EU-parlamentariker for JuniBevægelsen, Bent Hendrup sige noget om at ”… der er også rigtigt meget godt i EU …”Gad vide, om han er en af de 10 pct. enhedslistefolk, der stemte JA?
DF har for tiden en ganske særlig udfordring. Ligegyldigt, hvad pokker partiet og formand ”Tulle” rører ved i disse tider bliver det en uhæmmet succes. Og de stakkels journalister aner snart ikke, hvilken vinkel de skal tage på folkepartiets perlerække af sejre. Først blev Pia’s fredelige revolution gennem mere end et tiår set som bølgeskvulp og landsbytosserier.
NU STÅR DEN FJERDE statsmagt mest med åben mund og polypper og iagttager den nye partiformand, der mest af alt ligner den smilende delfin Flipper. Min barndoms tv-serie om den glade mini-hval med form som en fisk men med et hjerte som et menneskes. Nu er festen i forsamlingshuset en saga blot, ja selv hal-festen en slap metafor. Folkepartiet FOLKEFESTER, så ikke mindst en ramponeret statsminister må se måbende til.
Eller rettere – melankolsk!. Løkke Rasmussen lignede mest af alt en forsmået kæreste i de sidste debatter op til valget og i kommentarerne og debatterne efter. Og man må lade manden, at jobbet må være svært. Først tager han en kort periode over som statsminister efter Fogh.
Tænk at være en hyggelig nordsjællænder, der trives bedst med en fadbamse med naboen – og så skulle erstatte et strømlinet cruisermissil med retning direkte mod globale magtpositioner. Derefter fire år i opposition til en socialdemokratisk styret regering, der i stor udstrækning førte hans egen, økonomiske politik. Endelig et historisk valgnederlag, hvor skæbnen alligevel satte ham i statsministerstolen. Men nu med DF-formandens højre hånd helt oppe i Mester Jakel-dukken.
ANDERS FOGH fik det gode råd, at søge mod midten og glemme alt ideologisk pjat om minimalstaten – hvis han ville være statsminister.
Lille Lars fra Græsted skal HELT ud til højre.
Og langt væk fra EU.Afstemningen om rets forbeholdet blev endnu en ydmygelse. En tredjedel af de vælgere, han har tilbage efter sidste valg, stemte imod hans egen anbefaling af et JA.Og de, der skulle være hans værste modstandere, socialdemokraterne, kvæler ham ved at støtte hans politik et langt stykke af vejen. De er gået så meget i europæisk flyverskjul, at ingen rigtigt tager notits af deres valgkatastrofe
Løkke Rasmussen lignede mest af alt en forsmået kæreste i de sidste debatter op til valget
Forholdet til ”Tulle” er et arrangeret ægteskab, der vil noget. Og man kan både læse det i Thulesens Dahls ølgodske begejstring og i regeringschefens statsministerielle muthed.
Selv har jeg det som erhvervsmanden på bagsædet af vogn 2282 en tidlig morgen på vej til lufthavnen.
- Lad os gøre ligesom i Norge.
Ikke melde os ud af EU, for det vil danskerne jo slet ikke, hvis de forstår de økonomiske konsekvenser. Næh, lad hele højrefløjen komme til magten, ligesom det norske Fremskridtsparti. Det er jo fuldstændigt absurd, at Danmarks største, borgerlige parti skal styre regeringen som en marionetregering uden selv at tage ansvar. Nu er DF blevet det helt store folkeparti. Danmarks største, borgerlige parti.
Statsministerposten eller ej – det er ikke afgørende, Men lad os dog se, hvordan de vil styre landet i den virkelige virkelighed. I Danmark og ude i verden.
Taxamanden nikker.
Han er enig
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.