Det nye folketing, der blev valgt ved folketingsvalget 24. marts, er tirsdag blevet godkendt efter en times udskydelse.
Det er sket ved et møde i Folketingssalen, og det er Folketinget selv, der har stået for godkendelsen.
Der var 161 af de fremmødte folketingsmedlemmer, der stemte for godkendelsen, ingen stemte imod, og to stemte hverken for eller imod.
Ifølge Ekstra Bladet er det formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen og det øvrige medlem af partiet, Nadja Natalie Isaksen, der stemte hverken for eller imod.
Mødet i Folketingssalen skulle efter planen være blevet afholdt klokken 13. Det blev dog udsat til klokken 14 på grund af usikkerhed om det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schyttes bopæl.
Men kort inden klokken 14 lød det fra Udvalget til Prøvelse af Valgene, at udvalget ikke ligger inde med oplysninger, der peger på, at nogen ikke skulle være valgbar.
Ved valget blev 67 nye folketingsmedlemmer valgt ind, og de skal kort efter godkendelsen i Folketingssalen skrive under på en erklæring om, at de vil overholde Grundloven.
Peter Juel-Jensen (V), der er formand for Udvalget til Prøvelse af Valgene, gik på talerstolen inden godkendelsen og indstillede til, at Folketinget godkendte valget 24. marts.
Her understregede han, at udvalget har behandlet 35 klager, hvoraf flere klager omhandlede optælling af personlige stemmer og personer med funktionsnedsættelses ret til at lade sig bistå med en personlig hjælper efter eget valg.
Her lød det, at det var utilfredsstillende, at der var kommet flere klager om, at valgpersonale ved nogle valgsteder ikke har været tilstrækkelig informeret om det.
Dog bemærkede han, at udvalget er "glade for", at Sundheds- og Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at det vil følge op på det og holde møder med relevante handicaporganisationer.
Han nævnte også, at udvalget har set med stor alvorlighed på, at der har været forsøg på at købe stemmer som led i en kunstøvelse.
Til trods for de bemærkninger og andre indstillede udvalget til, at folketingsvalget i marts skulle godkendes, som det blev.
Der er blevet sat spørgsmålstegn ved det korrekte i, at Folketinget skal godkende sin egen sammensætning.
- For mig ville det naturlige være, at Højesteret tog stilling og prøvede valget, sagde Venstres folketingsmedlem Preben Bang Henriksen for nylig til Politiken.
Efter folketingsvalget i 2022 påpegede Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) også, at der er en interessekonflikt ved, at Folketinget godkender sig selv.
OSCE mente dengang, at klager over valget burde prøves ved domstolene.
I artiklen i Politiken oplyste Rasmus Paludan, der stillede op til folketingsvalget som løsgænger, at han havde indgivet to klager over valget.
Han meddelte til mediet, at hvis Folketinget afviste hans klager og godkendte valget, "så må jeg anlægge sag mod Folketinget, da de jo så har krænket mine rettigheder efter EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, red.), red.).
/ritzau/