Antallet af psykiatriske patienter, som fastspændes med bælter eller remme, har aldrig været større. Stik mod intensionerne fikseres stadigt flere for at undgå, at de skader sig selv eller andre.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har lovet, at tallet skal ned. I åbningstalen i Folketinget tirsdag kaldte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udviklingen trist og varslede forsøg med bæltefri afdelinger.
Og det er muligt at undgå mange fastspændinger. Det viser det første videnskabelige studie af, hvilke metoder der kan reducere fiksering.
- Bæltefiksering er værst for patienterne, men for fagfolk på de psykiatriske afdelinger er det også ubehageligt.
- Men der har i høj grad manglet viden og undersøgelser af, hvordan man kan gøre det i praksis, siger Mette Brandt-Christensen, klinikchef og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, til Videnskab.dk.
På baggrund af spørgeskemaer til alle afdelingssygeplejersker på psykiatriske centre i Danmark og Norge har forskerne fundet tre veje til at reducere brug af bæltefikseringer.
De afdelinger, som systematisk evaluerede alle tvangsfikserings-episoder, har 64 procent færre tvangsfikseringer end afdelinger, som ikke gjorde det.
Det kalder professor i klinisk psykiatri Poul Videbech på Aarhus Universitet "en fantastisk ide".
- Det er jo ikke en metode, som er dyr eller kompliceret at indføre. Det tager selvfølgelig tid for personalet, men det ser ud til, at det er rigtig godt, at personalet har fokus på at følge op på situationen efter brug af tvang, siger han til Videnskab.dk.
Andre brugbare veje til færre bæltefikseringer var god plads og eksempelvis enestuer. Også større involvering af patienten og indflydelse på deres dagligdag og behandling hjalp.
Ifølge ph.d.-studerende Jesper Bak fra Psykiatrisk Center Skt. Hans, der har stået i spidsen for undersøgelsen, kan også andre metoder vise sig af stor betydning.
/ritzau/