Den svenske kemiker, ingeniør og opfinder af dynamit Alfred Nobel oprettede fem priser i sit testamente.
* Man kan få en nobelpris i kemi, fysik, litteratur, medicin og fred.
* Siden er Nobels mindepris i økonomi også føjet til den prestigefyldte pulje.
* Uddelingen af fredsprisen foregår hvert år i december på Oslo Rådhus, mens de andre priser uddeles i Stockholm, Nobels fødeby.
Alfred Nobel opstillede tre krav for fredsprisen.
Modtageren skulle opfylde minimum et af kravene om at arbejde bedst eller hårdest for:
* At forbrødre nationer
* Afskaffelse eller reduktion af stående hære
* Afholdelsen og fremmelsen af fredskongresser
* Den første Nobelkomité så dagens lys i 1897, og den første pris blev uddelt i 1901.
* USA er det land, som har haft flest fredsprismodtagere, nemlig 21, efterfulgt af Frankrig med ni og Storbritannien med syv.
* Diktatorerne Benito Mussolini (1935), Adolf Hitler (1939) og Josef Stalin (1945, 1948) blev alle nomineret til Nobels fredspris.
(Kilde: nobelpeaceprize.org)
/ritzau/