4 ud af 10 kommuner forventer at bruge færre penge på de ældre borgere i 2018. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for fagforbundet FOA.
Ifølge målingen planlægger 39 procent af kommunerne at bruge færre penge per ældre næste år. Hver tredje kommune - 32 procent - vil holde udgifterne på et uændret niveau. I hver femte kommune - 20 procent - er der udsigt til, at der vil blive brugt flere penge på de ældre.
I fagforbundet FOA, der organiserer ansatte i ældreplejen, er forbundssekretær Helena Mikkelsen bekymret ved forudsigelsen om, at 71 procent af kommunerne enten holder udgifterne i ro eller lader dem falde. Bekymringen skyldes udsigten til, at der bliver flere ældre, som vil få brug for hjælp, og at der ifølge Helena Mikkelsen ikke er udsigt til flere ansatte.
- Jeg frygter, at kommunerne vil skære i serviceniveauet, og at vi vil se øget brugerbetaling som i Hillerød, hvor de ældre skal betale for tøjvask. Det vil skabe social ulighed, for nogle vil have råd til mere end andre, siger Helena Mikkelsen.
Analyseinstituttet Epinion har spurgt økonomidirektører og økonomichefer i landets kommuner om forventningerne til udviklingen i udgifter til ældre i 2018.
Ifølge undersøgelsen planlægger 39 procent af kommunerne at bruge færre penge per ældre næste år. 32 procent vil holde udgifterne på et uændret niveau. I 20 procent af kommunerne er der udsigt til, at der vil blive brugt flere penge på de ældre. Ni procent svarer 'ved ikke.'
De kommunale chefer i undersøgelsen har haft mulighed for at begrunde deres svar. I de kommuner, hvor forventningen er, at udgifterne vil falde, er begrundelsen, at de ældre er friskere, at 'sund aldring' slår igennem - og at reelle besparelser er nødvendige.
I de kommuner, hvor man forventer at øge udgifterne, begrundes stigningen blandt andet med 'flere tunge ældre' og 'overvæltede opgaver fra regionerne.' Konkret nævnes 'for tidligt hjemskrevne fra sygehuse.' Desuden begrundes øgede udgifter med 'serviceforbedringer ' og 'politisk vilje til at kompensere tidligere nedskæringer.'
Undersøgelsen er foretaget af Epinion for fagforbundet FOA i perioden 31. juli til 18. august 2017.
Epinion har gennemført 75 interviews med økonomi-ansvarlige i landets kommuner.
Pres på hjemmeplejen
Ifølge FOA er kommunernes udgifter per ældre borger over 65 år generelt faldet med otte procent i perioden fra 2013 til 2017. Med signalerne i Epinions nye undersøgelse, imødeser fagforbundet yderligere fald i en række kommuner.
Ud over 'generelle besparelser' fremgår det af den nye undersøgelse, som kommunale økonomichefer har svaret på, at faldet i udgifterne også skyldes 'sund aldring'. I FOA anerkender Helena Mikkelsen, at nogle ældre holder sig friske længere, men hun ser også en anden udvikling med flere plejekrævende borgere.
- Vi ser, at ældre bliver udskrevet meget tidligt fra sygehuset. Så hvis man ikke har tænkt sig at tilføre området ressourcer, vil problemerne kulminere. Der er ingen tvivl om, at vi bliver sundere, mere raske, og at vi lever længere, men vi får ikke længere den specialiserede behandling på sygehuset. Den bliver lagt ud i kommunerne og medfører større pres på hjemmeplejen, forudser Helena Mikkelsen.
Samme bekymring giver Dansk Folkepartis ældreordfører, Jeppe Jakobsen, udtryk for:
- Det er ikke alle ældre, der er mere friske. Og selv om nogle har det bedre, forhindrer det ikke, at man investerer i ekstra service til dem, der har brug for en ekstra hånd. Får man frigivet nogle midler, kan man bruge dem på bedre pleje frem for at investere i en idrætshal eller noget andet, siger DF'eren.
At betragte befolkningsprognosernes andel af ældre svarer til at at se ind i en 'katastrofe', mener Jeppe Jakobsen. Han erklærer sig derfor 'skuffet' over den betydelige andel af kommunerne, der ikke forventer at øge udgifterne til de ældre.
- Det er den kernevelfærd, danskerne forventer at få for deres kommuneskattekroner, siger Jeppe Jakobsen og understreger, at de rette økonomiske vilkår er tilstede lokalt:
- Vi har løftet kommunernes økonomi med værdighedsmilliarden og klippekortsordning. Og i regeringens økonomiaftale med kommunerne er der lagt ekstra penge ind i borgernær service, hvor ældre specifikt er et kerneindsatsområde. Kommunerne har alle forudsætninger for at investere i bedre service for de ældre, mener Jeppe Jakobsen.
Her kan du læse, hvad ældreminister Thyra Frank (LA) siger til undersøgelsen.
Solder penge op på skattelettelser
Omvendt mener Socialdemokratiets velfærds- og kommunalordfører, Magnus Heunicke, at kommunerne er bragt i en 'alvorlig situation' med udsigten til flere plejekrævende borgere.
- Og samtidig solder man penge op på skattelettelser. Det er nærmest surrealistisk at se regeringens skatteplaner i disse dage. Det er en uværdig omgang, siger Magnus Heunicke med henvisning til, at regeringen har bebudet 'historisk store skattelettelser'.
Jane Heitmann, ældreordfører i regeringspartiet Venstre, noterer sig, at der i over halvdelen af kommunerne ikke er planer om at skære i udgifterne til ældre.
- Det er overordentlig positivt, og det betrygger mig i, at man også kommunalt har et skarpt fokus på en værdig ældrepleje og ældreomsorg, siger Jane Heitmann.
Hun er optaget af, at der ikke kun findes ét svar på, hvilken pleje og omsorg, fremtidens ældre har behov for.
- Det er super-positivt, af flere ældre er friske ældre. Men det er samtidig en udfordring, at vi bliver ældre og ældre, og der så vil være nogle, der har brug for særlig pleje og omsorg. Vi vil se flere forskellige diagnoser og flere demente. Det skal man være opmærksomme på i kommunerne, og det er også vigtigt at anerkende, at de ældres plejebehov stiller store krav til opkvalificering af personalet, siger Jane Heitmann.