Regeringen vil finde en del af pengene til det nye boligskattesystem ved at beskære rentefradraget.
Det oplyser flere kilder til DR Nyheder.
Det var på forhånd ventet, at det ville være en del regeringens udspil, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) genåbnede tidligere tirsdag for at lade rentefradraget finansiere en del af regningen.
Dermed kommer boligejerne selv til at betale noget af regningen for de skattelettelser, der vil blive udløst med det nye system.
I alt er prisen for regeringens boligskatteudspil på 32 milliarder kroner frem til 2025. Ud over rentefradraget vil regeringen ifølge DR Nyheders oplysninger også tage penge fra råderummet.
Det vil sige bruge af det overskud, der automatisk vil være i økonomien de kommende år.
Regeringens udspil vil ifølge DR koste 4,1 milliarder kroner om året fra 2018 til 2025. Heraf skal 2,4 milliarder kroner komme fra det økonomiske råderum. Partierne bag forliget skal finde de penge via andre reformer.
1,7 milliarder skal komme fra at sænke rentefradraget med fem procentpoint i perioden 2021 til 2025. Derefter vil rentefradraget være på 28 procent for udgifter op til 100.000 for et par og omkring 20 procent for renteudgifter derudover.
Partierne er indkaldt til næste forhandlingsmøde om boligskattesystemet torsdag i Finansministeriet. Forinden får de altså regeringens bud på en finansiering.
- Nu kommer vi ind i den fase, hvor vi skal se, om vi kan nå hinanden, sagde Løkke tidligere tirsdag.
Både Dansk Folkeparti og De Radikale er åbne for at se på rentefradraget for at finde penge til lavere boligskat.
Og Løkke mener, at der "kan være et sæt gode argumenter" for det.
Socialdemokratiet har nægtet at forholde sig til det, før VLAK-regeringen har fremsat sit udspil, som ventes onsdag.
Rentefradraget kan ikke bruges som finansieringskilde i de første år. Det er nemlig aftalt i den gældende skattereform, at både boligskattestop og rentefradrag skal være uændret frem til 2020.
Derfor skal det nye boligskattesystem heller ikke træde i kraft før 2021.
/ritzau/