De danske bankkunder bliver ved med at lægge flere penge til side, og en stigende del af pengene står til nul procent i rente.
Ved udgangen af april var de samlede opsparinger i de danske banker på 921 milliarder kroner.
Lidt over halvdelen af pengene - helt præcist 55 procent eller 507 milliarder kroner - står til en rente på nul procent.
Det viser en halvårlig opgørelse fra Nationalbanken.
Der er tale om en stigning fra 875 milliarder kroner for et år siden. Dengang var andelen af penge til nul procent i rente på 51 procent.
Ifølge Mira Lie Nielsen, der er bolig- og formueøkonom i Nykredit, flugter de stigende opsparinger med udviklingen i dansk økonomi.
- Det er en meget naturlig udvikling. Det går godt i dansk økonomi, hvor flere er kommet i job, og mange får mere i løn.
- Samtidig har mange boligejere oplevet, at de har fået lavere ydelser på deres boliglån, og det betyder altså, at der er flere penge at spare op, siger Mira Lie Nielsen.
Ifølge Nationalbanken kan udviklingen også hænge sammen med, at det er svært at finde alternativer som aktier eller obligationer.
Det gælder særligt, hvis ens tidshorisont for at investere er kort, da omkostninger til at investere kan spise afkastet, og risikoen for tab kan være større.
Flere banker anbefaler også, at kunderne lader deres penge stå på deres konti, hvis de skal bruge pengene inden for tre år.
Privatkunder kan dog glæde sig over, at de har bedre renter end erhvervskunder, der over en bred kam må betale for at have deres penge stående.
Det er en konsekvens af, at Nationalbanken de seneste år har haft negative renter på en del af de penge, som bankerne har stående hos netop Nationalbanken.
Dermed taber bankerne penge på at have penge stående, og en del af regningen er blevet sendt videre til virksomheder, mens de private kunder indtil videre er gået fri.
Det mindretal af de private bankkunder, der får forrentet deres penge i banken, har ifølge Nationalbanken ofte særlige aftaler med banken, der giver bedre vilkår.
Det kan være, at man har en aftale med banken gennem sin fagforening, har medarbejderkonti, eller at man har valgt at binde pengene i en længere periode.
/ritzau/