Thomas Bjørn øjner fortsat top-10, mens Søren Kjeldsen har fået relativt langt derop efter tredje runde af European Tour-turneringen i golf i Malaysia.
Begge de rutinerede danskere gik under par, men mistede placeringer.
Thomas Bjørn afsluttede tidligt lørdag morgen dansk tid runden i tre slag under par efter en del bølgegang med tre bogeys og seks birdies undervejs.
Dermed ligger Ryder Cup-kaptajnen i samlet 11 slag under par på en delt 19.-plads. Før tredje runde lå han delt nummer 14.
Den placering havde Søren Kjeldsen også, men efter en tredje runde i ét slag under par, er han dalet ned på en delt 34.-plads i samlet ni slag under par.
Thomas Bjørn er ikke sluttet i top-10 i en European Tour-turnering siden 2014. Før fjerde runde i Kuala Lumpur har han to slag op til spillerne i top-10.
Også Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen stillede op i turneringen, men de klarede ikke cuttet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.