I et halvt år har de ansatte på Sygehus Sønderjylland selv kunne vælge, om deres efternavn skal stå på det navneskilt, de bærer, eller ej. Uanset faggruppe, stilling og afdeling.
Indtil videre har 210 ud af 2.800 ansatte benyttet sig af muligheden og fjernet deres efternavn.
Det skriver DR Syd.
Det er følelsen af at blive stalket og truet, der er baggrund for, at de ansatte på Sygehus Sønderjylland nu i et halvt år har kunne vælge at få et navneskilt uden efternavn.
Det var især personalet på den fælles akutte modtagelse, børne- og ungeafdelingen, fødeafdelingen og de kirurgiske afdelinger, der følte sig truet eller stalket af patienter eller pårørende.
Derfor begyndte personalet sidste forår selv at sætte klistermærker over efternavnet. I oktober besluttede ledelsen at tilbyde alle ansatte et id-kort, hvor deres efternavn ikke fremgik.
- Det er vores opgave at sikre os, at medarbejderne føler sig trygge, når de er på arbejde. Derfor har vi valgt at gøre det helt frivilligt. Det er den enkeltes oplevelse af, hvad der er nødvendigt for at skabe tryghed, der er afgørende, siger Thorkild Christiansen, HR-chef på Sygehus Sønderjylland, til DR Syd.
Men her et halvt år efter indførelsen bliver tiltaget mødt med skepsis hos to faglige organisationer, der dog genkender billedet af sundhedspersonale, der føler sig utrygge.
- Det er et symptom på, at der er noget galt på arbejdspladsen. Navneskiltet er bare et lille plaster på såret, men ikke en løsning af problemet, siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, til DR Syd.
Hun opfordrer til, at sygehusets ledelse ser nærmere på, hvorfor deres medlemmer i stigende grad oplever at blive overfuset og opsøgt af patienter.
DR SYD
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.